Hamp er ikke godkendt som braklægningsafgrøde i Danmark, hvilket betyder, at den ikke kan anvendes til at opfylde GLM 8-kravet om 4 % braklægning. I flere EU-lande, herunder Frankrig og Italien, bruges hamp derimod i braklægning og rotationsbrug og anerkendes for sine miljøgevinster.

DanMi mener, at dette fravalg skaber konkurrenceforvridning og bremser bæredygtig innovation. Vi arbejder for, at hamp anerkendes som støtteberettiget brakafgrøde på lige fod med andre grønne løsninger.

Hamp kan optage op til 10–11 ton CO₂ pr. hektar årligt, men anerkendes ikke i de danske klimaregnskabsmodeller som fx skovrejsning gør. Årsagen er, at hamp anses som en kortsigtet biomasseafgrøde og ikke et varigt kulstoflager.

DanMi mener, at hampens veldokumenterede klimaeffekt bør integreres i nationale CO₂-regnskaber og støtteordninger på linje med andre grønne tiltag.

Hamp er velegnet som miljøhegn til optag af kvælstof, hvor overskydende kvælstof fra omkringliggende marker optages i hampeplanten. Der udføres forsøg med miljøhegn i Danmark og DanMi ser frem til resultaterne af disse forsøg, som forventes at kunne videreføres til konkret handling i vandmiljø-planer og i implementeringen af trepartsaftalen for landbruget.

Indendørs hampeproduktion er særligt energikrævende på grund af kunstig belysning, ventilation og temperaturstyring, og kræver samtidig store mængder vand. Det resulterer i et markant højere klimaaftryk sammenlignet med dyrkning på friland eller i drivhus.

DanMi anbefaler derfor, at politiske tiltag og støtteordninger målrettes mod mere bæredygtige dyrkningsformer, herunder udendørs- og drivhusproduktion, hvor energiforbruget er væsentligt lavere og ressourcerne udnyttes mere effektivt.